Hent inspiration på Annes Blog og i vores Tips & Tricks-film

I forbindelse med > lanceringen af vores nye hjemmeside, pålagde vi os selv opgaven, løbende at tilføje ny funktionalitet.

Dels for at tilbyde besøgende interessant indhold, dels som showcase for, hvad der er af muligheder i vores Drupal 7 CMS.

To af projekterne har været:

  • En inspirations-blog
  • Film med tips og tricks

Begge er nu kommet ud af støbeskeen.
 

> Annes Blog “Inspired by”

Her vil > Anne regelmæssigt tilføje indlæg omhandlende alt det, der inspirerer hende fagligt i hverdagen (og fritiden).

Det kan være emner som:

Kunst, film, byer, butikker, mode, farver, mad, rejser, musik, personligheder, oplevelser, erfaringer og meget mere.

Emner der allesammen, på den ene eller anden måde, har afleveret et lille indspark til den kreative hjernehalvdel.

Med en blanding af grafik, fotos, links og tekst får du et resumé, som forhåbenligt også kan give dig input og inspirere.

Du finder Annes Blog på > www.creascop.dk/annesblog, hvor du også kan vælge at abonnere på et RSS-feed.
 

> Tips & Tricks screencasts

Her vil > Morten ved hjælp af små, korte film – screencasts – præsentere dig for tips og tricks relateret til vores fag og samarbejdet med os.

Foreløbigt er der følgende emner, at blive klogere på:

  • Adobe Reader-præsentation
  • Vektor- kontra pixelgrafik
  • Upload af filer til CreaScop
  • Papirformater (A4, A3 mv.)
  • Farvesystemer (RGB, CMYK og Pantone)

Filmene kører uden brug af Flash og kan derfor også ses på smartphones, iPhone og iPad.

Du finder Tips & Tricks på > www.creascop.dk/tips-og-tricks.