- 1 af 3
- ››
|
Vi har netop været på > Stockholm Furniture Fair 2012, hvor vi bl.a. besøgte > Lintex A/S’ fantastisk flotte og stilrene stand. Messen er et orgie i design, innovation og kreativitet indenfor møbler og indretning til erhvervslivet.
Vi var virkeligt imponerede over niveauet og kvaliteten af både produkter og stande. Det kan derfor varmt anbefales at besøge messen, hvis man er interesseret i design – og kreativitet – og gerne vil have fingeren på pulsen.
Hertil kommer, at Stockholm byder på spændende forretninger, gallerier og museer, hvor der er mere af samme slags. Så selv om vi ankom med “den grafiske hat” på, fik vi masser af brugbar inspiration og gejst med hjem! :-) 14/02/2012 |
Man må sige, at året starter godt: > Anne fik i dag topkarakteren 12 i faget International Markedsføring i forbindelse med sin merkonom-uddannelse!
Vauwww! Godt gået og et velfortjent STORT tillykke fra resten af virksomheden! ;-) Men også på opgavefronten er vi heldigvis kommet godt fra start: Selv om man kunne blive en smule skræmt af nytårstaler malende med sort i sort, er vi i den dejlige situation, at vi her i CreaScop kan se frem til en farverig og travl start på året 2012. Lige op til jul – og her i dagene efter nytår – har vi kunnet skrive nogle rigtig spændende opgaver på arbejdsplanen, som vi glæder os til at løse og fortælle mere om på et senere tidspunkt. Således har vi fx lige nu gang i fire nye websites til kunder. – Herligt! Godt nytår! :-) 05/01/2012 |
Så nåede vi igen december, hvor både julen og et nyt år banker på døren. Og sørme om ikke vi endnu engang tænker: “Hold da op, hvor tiden går hurtigt!” Julekortene er sendt ud, men vi vil alligevel gerne benytte lejligheden til, her på hjemmesiden, at takke alle kunder, leverandører og forretningsforbindelser for godt samarbejde i året der er gået.
Samtidig ønsker vi jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår – vi glæder os til at genoptage samarbejdet i 2012! Med julehilsner 12/12/2011 |





