Vores opgave og briefing:
Omslagsmappe med tilhørende blokke til brug i byrådsarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægning.
- Design og idé
- Kommunerne (Billund og Grindsted) vægtes lige højt
- Fotografering og “illustration”
- Produktion
Idé: Vejnavne
Ved at benytte vejnavne fra de to kommuner på skift i designet, får vi det nære og lokale ind i kommunikationen uden at prioritere den ene kommune på bekostning af den anden.
Som en bonus støder en person i målgruppen måske på sit “eget” vejnavn.
Design og stil
Kvadraterne kan sammenlignes med alle de brikker, der skal skubbes på plads i forbindelse med en omfattende kommunesammenlægning.
Vi ville helst gå uden om et sådant projekts skær af “bureaukrati” og besværligheder – og konkluderede derfor, at håndskrevne vejnavne både ville bløde stilen op og samtidig signalere en mere personlig og menneskelig tilgang.
Den menneskelige, “bløde” tilgang og kommunernes tanke for omverdenen bestemte vores valg af papir: En Cyclus offset, fremstillet af 100% genbrugspapir.





