Anne Østergårds billede

Var i Berlin mellem jul og nytår – og da jeg har været i Berlin flere gange før, både sommer og vinter, var denne tur ren afslapning. Slentren rundt på gader, kigge butikker og besøge caféer, når kulden blev for slem. Caféen på billedet hedder “Wonderpots” og ligger sammen med en stribe andre caféer og restauranter i nogle ret fede lokaler under en jernbane – området hedder så vidt jeg husker Savini. Man kan sagtens høre, når der kører tog, men af en eller anden grund lægger man ikke rigtig mærke til det. Denne cafés specialitet er yoghurt-is med alverdens krymmel. Ikke lige noget der tænder mig, når der er minusgrader udenfor, men indretningen var hyggelig og opfindsom, og de serverede også kaffe! :-)

Berlin byder på mange forskellige oplevelser, alt efter interesser. Overalt er der bygninger med skudhuller fra 2. Verdenskrig – og masser af museer der fortæller historier om krigen og den efterfølgende spænding mellem Øst og Vest. Er man ikke til historie, byder byen på et utal af gallerier, designbutikker og museer med kunst. Men man kan ligeså ofte få gode aha-oplevelser – og smil på læben – ved de ting, man opdager blot ved at se sig omkring.

 

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
CAPTCHA
Dette er for at forhindre robotter i at lave automatiske kommentarer.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.